Chevrolet Cruze på spring i DK

Af Holger Rosenstand
14. juni 2009



Den 20. juni springer den nye Chevrolet Cruze ud hos de danske fohandlere. Der er tale om en bil i C-segmentet (Golf-klassen), men den er større end de fleste af konkurrenterne. Den koreansk producerede bil udmærker sig dog især ved meget gunstige priser i forhold til udstyr.

Chevrolet Cruze bygger på samme platform som den nye Opel Astra. Med en længde på 460 cm og bredde på 180 cm nærmer Cruze sig i størrelse B-segmentet.

Flot udstyr

Chevrolet satser klart på et højt udstyrsniveau i Cruze. Standardudstyr på billigste 1,6 liters benzin med 113 hk er blandt andet automatisk klimaanlæg, alu-fælge, baksensor og regnsensor til en pris på 210.000 kr.

Med 1,8 liters benzinmotor på 141 hk får man desuden cruise control, læderkabine og navigationsanlæg formedelst 250.000 kr.

Chevrolet Cruze kommer også med to dieselmotorer, begge to-liters med 125 og 150 hk, og de har begge partikelfilter som standard. Med 125 hk får man LS-udstyret magen til den 1,6 liters benzin for 225.000 kr. Med den 150 hk stærke dieselmotor følger LT-udstyret som i den 1,8 liters benzin-udgave. Så er prisen 275.000 kr.




Til de nævnte priser skal lægges leveringsomkostninger på 3.680 kr.

Sikkerhedsmæssigt byder Chevrolet Cruze på seks airbags og ESC-stabilitetssystem i alle udgaver.

 

Chevrolet Cruze ser stor og rummelig ud. Designet er OK uden at være noget specielt.

Chevrolet Cruze ser stor og rummelig ud. Designet er OK uden at være noget specielt.

 

Interiøret ser ud til at have et højere kvalitetsniveau end tidligere fra koreanske Chevrolet.

Interiøret ser ud til at have et højere kvalitetsniveau end tidligere fra koreanske Chevrolet.




 

Tags: , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

Skriv en kommentar