Citroën C3 med vovet design

Af Holger Rosenstand
29. juni 2009



Citroëns næstmindste model, C3 står foran et generationsskifte. Den nuværende C3 stammer fra 2002 og er produceret i flere end to millioner eksemplarer. I november sendes den nye model i handelen i hjemlandet, Frankrig, men det er endnu ikke klart, hvornår den havner i Danmark. Et gæt kunne være i januar eller februar næste år.

Designmæssigt går Citroën nye veje med den næste C3. Frontruden går et langt stykke op i taget og sikrer dermed langt mere lys i kabinen.

 

Den enorme frontrude udgør en del af taget på næste generation af Citroën C3.

Den enorme frontrude udgør en del af taget på næste generation af Citroën C3.

 

 




Anden generation af Citroën C3 bliver 9 cm længere og 4 cm bredere end den uværende. Det tegner til noget bedre pladsforhold i kabinen, mens bagagepladsen skrumper en anelse fra 305 til 300 liter.

Ny motor

Den nye C3 kommer fra start med bl. a. en sparsommelig firecylindret dieselmotor med 90 hk og partikelfilter og et CO2-udslip på bare 99 gram pr. kilometer.

Men i 2011 kommer også en helt ny trecylindret diesel, som ifølge Citroën skulle kunne klare et gennemsnitsforbrug på tæt ved 30 km/l, blandt andet ved hjælp af stop & go-teknik samt elektronisk styrede automatgearkasser med fem og seks trin.

 

Instrumentbordet ser nydeligt ud med primært analoge instrument-ure.

Instrumentbordet ser nydeligt ud med primært analoge instrument-ure.




 

Tags: , , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

Skriv en kommentar