Et sjældent facelift

Af Holger Rosenstand
27. april 2009



Det er ikke usædvanligt, at en bilmodel får et forlænget liv, efter at dens afløser er sendt på gaden. Men at den “gamle” så derefter får et kraftigt facelift, mindes jeg ikke tidligere at have oplevet i mine 30 år som motorjournalist. Men det er, hvad Peugeot gør med 206-modellen, som i fornyet udgave hedder Peugeot 206+.

Peugeot 206+ har i forhold til 206′eren fået en helt ny front, der minder en del om udseendet på Peugeot 207. Også hækpartiet har fået nyt udseende med nye baglygter og kofanger.

I interiøret er instrumentbordet også fornyet, så der altså er tale om en ganske gennemgribende fornyelse i forhold til den hidtidige Peugeot 206.

Derfor må man forvente, at den populære, lille Peugeot får et meget længere liv som 206+, end man ventede, da Peugeot 207 blev sendt på gaden.




Ny motor

Med modelfornyelsen udvides også motorprogrammet. Hidtil har man kun kunnet få Peugeot 206 med 1,4 liters motor med enten benzin eller diesel. Disse to motorer bevares til 206+,men de får selskab af en ny 1,1 liters benzinmotor med 60 hk.

Peugeot 206+ sendes på gaden i løbet af foråret, men endnu er Peugeot ikke klar med priserne. Der er dog grund til at forvente ganske moderate prisstigninger i forhold til Peugot 206, og med den mindre 1,1 liters motor burde indgangsprisen kunne holdes omkring de 140.000 kr.

 

Peugeot 206+ har fået et frontparti, der i farten kan være vanskeligt at skelne fra Peugeot 207.

Peugeot 206+ har fået et frontparti, der i farten kan være vanskeligt at skelne fra Peugeot 207.




 

Tags: , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

2 kommentarer til “Et sjældent facelift”

  1. Michael skriver:

    Det klæder den rigtig meget, men jeg synes det er lidt besynderligt at give 206 nyt liv så sent… hvad kan årsagen være til det – er det et tabt væddemål, eller er det fordi 207 ikke sælger nok til de prisbevidste…?

  2. Holger Rosenstand skriver:

    Årsagen er da klar nok: Den sælger fint endnu, så Peugeot tjener penge på den!

Skriv en kommentar