Ford C-Max er årets bil
Af Holger RosenstandDet blev den nye generation af familiebilen Ford C-Max, der løb med palmerne, da en jury på 25 motorjournalister i regi af Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) onsdag kårede Ford-modellen som Årets Bil i Danmark 2011 blandt et felt på 21 kandidatbiler.
De typiske kommentarer fra nogle af jurymedlemmerne peger på inspirerende køreegenskaber og høj brugsværdi i kraft af en fleksibel indretning som baggrund for valget.
Kåringen af Ford C-Max blev kulminationen på tre dages testkørsler på almindelige veje og på FDM Jyllandsringens bane. Først nominerede juryen fem bilmodeller til den endelige afstemning, hvorefter hvert jurymedlem skulle placere 25 points fordelt på de fem nominerede og med maksimalt 10 points til en enkelt model.
Resultatet blev 146 p. til Ford C-Max
131 p til Alfa Romeo Giulietta
118 p. til Audi A1
118 p. til Volvo S60/V60
112 p. til Opel Meriva
Tags: 2011, Årte Bil, Ford C-Max, Jyllandsringen, MKD
Del på Facebook

