Gør bilen klar til vinter
Af Holger RosenstandVinteren venter lige om hjørnet, så det er ved at være tid til et tjek af, om din bil er klædt ordentligt på til vinterhalvåret. Her er nogle punkter, du i hvert fald bør gennemgå for at stå ordentligt rustet til eventuelt vinterføre.
Vinterdæk
Hvis du i forvejen har vinterdæk til bilen, skal de monteres, inden kulden for alvor sætter ind. Her i starten af november er et godt tidspunkt.. Hvis du ikke har vinterdæk, er det også i november, du bør overveje at anskaffe vinterdæk. Venter du, til den første sne falder, bliver de bedste vinterdæk hurtigt udsolgt.
Kølervæske
Det er selvfølgelig vigtigt, at kølervæsken er frostsikret. Væsken bør være frostsikret til mellem minus 25º og minus 35º Celsius. Korrekt frostsikring beskytter også kølesystemet mod korrosion. Du bør nok lade værkstedet om dette.
Vinduesviskere
Vinduesviskerne kan især om vinteren være et spørgsmål om liv eller død. Vejsnavs og salt og eventuelt sne stiller store krav til viskerbladene. En lavtstående sol i kombination med en forrude, som vinduesviskerne ikke kan holde ren, er nærmest lig med kørsel i blinde. Tjek viskerbladene – rens dem eller udskift dem, hvis der er behov. Rens også forruden for trafikfilm..
Rustbeskyttelse
Selv om din bil er godt rustbeskyttet, er der alligevel ting, du kan gøre selv for at mindske risikoen for rustangreb. En grundig vask med vandslange og børste af især hjulkasser og paneler under dørene fjerner aflejringer af snavs, som holder på fugt og salt.
Olieskift
En vinterklargøring bør altid omfatte olieskift, så motoren er klar til de kolde morgener. En tyk og træg motorolie er svær for motoren at trække rundt ved start i frostvejr. Benyt en god, fuldsyntetisk letløbsolie. samtidigt.
Batteri
Kontroller batteriets ladetilstand. De fleste biler kører rundt med et batteri, der kun er 50-70% opladet, og kapaciteten falder generelt i takt med lavere temperaturer (op til 50% ved hård nattefrost). Samtidig kræver vinterhalvåret et ekstra stort strømforbrug til lys, elruder, ventilationsanlæg, sædevarme, vinduesviskere og så videre. Kører du hovedsaligt korte ture, kan det være nødvendigt at lade batteriet op en gang imellem. Benyt en hjemmelader med automatisk regulering. Et fuldt opladet batteri sikrer starten en kold vintermorgen og forlænger batteriets levetid.
Tjek også at kabelforbindelserne til batteriet er rene. Rengør evt. med sæbevand og smør polerne ind i syrefri fedt. Kontroller om generatorens drivrem er tilstrækkelig stram og uden revnedannelser.
Tags: batteri, vinduesviskere, Vinterdæk, Vinterklargøring
Del på Facebook
