Hyundai topper i crashtest

Af Holger Rosenstand
29. maj 2009



Den europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP har nu offentliggjort resultatet af den seneste crashtest-runde. Fem nye bilmodeller klarede sig til topkarakteren fem stjerner, og blandt de fem strøg Hyundai i20 helt til tops med højeste pointtal. Den nye Suzuki Alto skuffede fælt med kun tre stjerner.

De fem biler med hver fem stjerner er foruden Hyundai i20 Audi Q5, Honda Jazz, Kia Soul og Peugeot 3008. Som nævnt blev den absolutte topscorer blandt de fem Hyundai i20, og sammen med den anden koreanske model, Kia Soul, beviser den, at koreanerne for alvor har fået løst problemet med kollisionssikkerhed. Tidligere har også søstermodellerne Kia Cee’d og Hyundai i30 opnået de maksimale fem stjerner.

Nedslag i afgift

I Danmark gives der nedslag i registreringsafgiften til biler med topkarakter hos Euro NCAP. For flere af bilerne betyder det en besparelse i afgiften på 3.600 kr. Som køber bør man derfor holde godt øje med prisen før og efter offentliggørelse af crashtest-resultatet, for man kan ikke være sikker på, at importfirmaerne lader hele afgiftsnedsættelsen komme kunderne til gode.




Med sit resultat har Hyundai i20 kørt sig ind blandt de allerbedste i den nye udgave af Euro NCAP-testen. Den overgår således Toyota Avensis og er tæt på topscoreren VW Golf.

Suzuki Alto dumper

Meget anderledes ser det ud for den nye Suzuki Alto, der med kun tre stjerner står til en reel dumpekarakter. I Danmark sælges Alto med seks airbags og ESC-stabilitetssystem som standard, hvilket den bil, Euro NCAP testede, ikke havde. Men ifølge FDM ville Alto selv med det danske sikkerhedsudstyr ikke komme højere end de tre stjerner.

 

Den nye Suzuki Alto, som senere kommer til Danmark i Nissan-klæder, opnåede skuffende tre stjerner i nyeste crashtest.

Den nye Suzuki Alto, som senere kommer til Danmark i Nissan-klæder, opnåede skuffende tre stjerner i nyeste crashtest.




 

Tags: , , , , , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

Skriv en kommentar