Mercedes E-klasse stationcar

Af Holger Rosenstand
6. august 2009



Mercedes er til november klar på det danske marked med stationcar-versionen af den nye E-klasse, der kom som sedan i foråret. Den nye E Stationcar byder på bedre plads end forgængeren, bedre udstyr og motorer med lavere forbrug. 

Både pladsen til bagsædepassagerer og til bagagen er forøget i forhold til den tidligere model, og det samme er udstyrsniveauet, der gør luftaffjedring med automatisk niveauregulering på bagakslen til standard. Der er ni airbags samt alt tænkeligt i elektronisk sikkerhedsudstyr. Desuden er bagklappen el-drevet og kan også manøvreres via startnøglen. Automatgear med fem eller syv trin er standard i E-klassen.

Rummeligheden er i højsædet i den nye E-klasse stationcar. Med det normale bagsæde i brug er der et bagagerum på 695 liter. Gulvet i bagagerummet rummer i øvrigt et tredje, bagudvendt bagsæde, så den store stationcar kan rumme syv personer. Hvis både dette nødsæde samt det normale bagsæde foldes ned, kan E-klassen rumme 1950 liter bagage.

Nøjsomme motorer

E-klassen har fået ny-trimmede motorer, der mindsker brændstofforbrug og forurening. Et eksempel er E 250 CDI – altså diesel – der trods en maksimal effekt på 204 hk og et betragteligt drejningsmoment på op til 500 Nm kan køre helt op til 17,5 km/l.

Prispaletten starter ved 875.000 kr. – dog for en E 200 CDI med 136 hk, som først er klar i første kvartal næste år.




Det er også først næste år, at Mercedes er klar med den spændende E 200 CGI-benzinmotor, der trods sit beskedne volumen på 1,8 liter yder 183 hk.

Topmodellen E 500 V8 med 5,5 liters benzinmotor og 388 hk er klar fra den danske introduktion 21. november til 1.459.000 kr.

 

Den flotte front går igen fra sedan-udgaven af Mercedes E-klasse.

Den flotte front går igen fra sedan-udgaven af Mercedes E-klasse.

 

Der er oceaner af plads til bagagen i den nye E-klasse stationcar.

Der er oceaner af plads til bagagen i den nye E-klasse stationcar.




 

Tags: , , , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

Skriv en kommentar