Peugeot 3008 ny midi-SUV

Af Holger Rosenstand
6. maj 2009



Til september er Peugeot i Danmark klar med den nye 3008, der byder sig til som en slags midi-SUV og direkte konkurrent til f. eks. Nissan Qashqai. Peugeot 3008 kommer med et pænt udvalg af motorer, både benzin og diesel.

Peugeot 3008 bygger på platformen fra 308-modellen og har samme akselafstand på 261 cm som 308′eren. Men karrosseriet er 9 cm længere og hele 14 cm højere, hvilket øger pladsforholdene i kabinen og bagagerummet mærkbart.

Den store højde på 164 cm indebærer også en høj siddeposition, som mange holder af. Bagagerummet klarer nydelige 512 liter, og det to-delte bagsæde kan foldes sammen, så man opnår en plan lasteflade.




Der er to benzinmotorer til rådighed – begge på 1,6 liter med 120 og 150 hk og normforbrug på henholdsvis 14,1 og 13,5 km/l. Der er desuden to dieselmotorer på 1,6 og 2,0 liter med 110 og 150 hk. De klarer normforbrug på 19,6 og 17,9 km/l.

Som nævnt sendes Peugeot 3008 ud på de danske veje i september måned. Priserne er endnu ikke fastsat, men gætterier går på en merpris på ca. 45.000 kr. i forhold til den tilsvarende Peugeot 308, hvilket peger på en startpris på ca. 300.000 kr. for udgaven med 1,6 liters benzinmotor med 120 hk.

 

Peugeot 3008 har fået en nydelig fremtoning, der nok skal tiltale yndere af denne biltype.

Peugeot 3008 har fået en nydelig fremtoning, der nok skal tiltale yndere af denne biltype.




 

Tags: , , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

Skriv en kommentar