Peugeot 308 CC med høj sikkerhed

Af Holger Rosenstand
31. juli 2009



En rigtig sommerbil nåede i disse dage at komme til Danmark, mens det endnu er sommer. Det er Peugeot 308 CC med stål-foldetag, der nu er klar hos forhandlerne.

Peugeot 308 CC er som forgængeren, 307 CC, udstyret med elektrisk drevet stål-foldetag, som i løbet af 20 sekunder forvandler bilen fra en lukket coupé til en åben cabriolet.

I Danmark markedsføres bilen med en enkelt motor – dog i to forskellige varianter. Der er tale om den 1,6 liters benzinmotor, som er et resultat af udviklings-samarbejdet mellem Peugeot og BMW. De to motorvarianter yder henholdsvis 120 og 150 hk – sidstnævnte er forsynet med turbolader.

Høj sikkerhed

Peugeot har i 308 CC bestræbt sig på at gøre sikkerhedsniveauet lige så højt som i en mere konventionel bil. Det er blandt andet sket ved at montere side-airbags i nakkestøtterne på forstolene som en erstatning for de gardin-airbags, som konstruktionen med foldetag gør meget vanskelig.

Samtidig er der bag kabinen monteret pyrotekniske beskyttelsesstænger,  som på millisekunder skydes op i tilfælde af uheld. De medvirker til at beskytte passagererne, hvis bilen vælter.




Arbejdet med sikkerheden i Peugeot 308 CC har da også bevirket, at bilen har opnået de eftertragtede fem stjerner i Euro NCAPs crashtest.

I Danmark koster billigste version med 120 hk 399.990 kr. plus levering, mens udgaven med 150 hk er 40.000 kr. dyrere.

 

Nydeligt og sportsbetonet design kendetegner Peugeot 308 CC.

Nydeligt og sportsbetonet design kendetegner Peugeot 308 CC.

 

Det tager kun 20 sekunder og et tryk på en knap at forvandle Peugeot 308 CC fra en lukket coupé til en åben cabriolet.

Det tager kun 20 sekunder og et tryk på en knap at forvandle Peugeot 308 CC fra en lukket coupé til en åben cabriolet.




 

Tags: , , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

Skriv en kommentar