Spansk tyrekalv på spring

Af Holger Rosenstand
14. juli 2009



Den velformede Seat Ibiza af nyeste aftapning lander til september i en fræk Cupra-version i Danmark. En spændende sammensætning af motor og transmission lover godt for den lille lomme-GTI, der ovenikøbet synes at få en fornuftig pris hehjemme.

Seat Ibiza Cupra kommer med en 1,4 liters benzinmotor med to turboladere. Ydelsen er hele 180 hk, og et bedste drejningsmoment på 250 Nm helt nede fra 2000 o/m peger på et rimeligt bundtræk.

DSG-gear

Seat har valgt at gøre VW-koncernens fremragende syv-trins DSG-gear med dobbeltkobling til standard i Ibiza Cupra. DSG-gear er et robotgear, der giver føreren mulighed for at lade gearkassen skifte selv som en automatgearkasse eller i stedet selv bestemme, hvornår der skal skiftes gear. Det kan i Ibiza Cupra ske via knapper på rattet. En koblingspedal findes ikke.

Kombinationen af turbomotorens rigelige kræfter i forhold til bilens vægt og den syv-trins gearkasse lyder særdeles lovende. Topfarten angives til 225 km/t og accelerationstiden til 100 km/t er på 7,2 sekunder.

I kraft af det beskedne motorvolumen er det også muligt at køre økonomisk i Ibiza Cupra, der har et gennemsnitsforbrug ifølge EU-normen på 15,6 km/l.

Fræk stil

Cupra-udgaven af Ibiza skiller sig markant ud fra den almindelige Ibiza. Der er aggressive kofangere med store luftindtag foran, store 17 tommer fælge, skørter og en centerplaceret udstødning.

Indvendigt er der sportsstole foran og et lækkert læderrat med flad bund og som nævnt paler til at betjene gearskiftet.




Prisen er fastsat til 299.900 kr. plus levering, så den ryger lidt over 300.000 kr. Dermed er den prismæssigt på linje med sin stort set eneste konkurrent i den lille klasse, Opel Corsa OPC, men sidstnævnte må dog nøjes med manuelt gearskifte.

 

En fræk front og 17 tommer fælge giver Seat Ibiza Cupra dens helt egen identitet. Fotos: United Pictures

En fræk front og 17 tommer fælge giver Seat Ibiza Cupra dens helt egen identitet. Fotos: United Pictures

 

Bagtil har Ibiza Cupra en fræk, centerplaceret udstødning.

Bagtil har Ibiza Cupra en fræk, centerplaceret udstødning.

 

17 tommer fælge med røde bremsekalibre bag sender et tykt, sportsligt signal.

17 tommer fælge med røde bremsekalibre bag sender et tykt, sportsligt signal.

 

Det frække læderrat er flat i bunden.

Det frække læderrat er flat i bunden.




 

Tags: , , , ,

 

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

 

Del på Facebook

 

2 kommentarer til “Spansk tyrekalv på spring”

  1. Kasper skriver:

    den er ret fed, men man sparer kun 3 tusind i forhold til polo GTI på gule plader og polo er lidt hurtigere og kører længere på literen

    hvor lang tids levering er der på en cupra?

  2. Holger Rosenstand skriver:

    Ja, det har du ret i. Det var også overraskende gode priser, VW diskede op med for Polo GTI. Jeg vil i øvrigt overlade til Seat-forhandlerne at udtale sig om leveringstider.

Skriv en kommentar